WOW PARK Billund

WOW PARK er en helt ny lege- og forlystelsespark i skovens vilde natur – i udkanten af Billund by. I den kæmpestore skov er der seje udfordringer, sjove oplevelser og hygge for hele familien. Her kan I boltre jer sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.

Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et areal svarende til mere end 40 fodboldbaner.

Hvordan bidrager din organisation til Billund som Børnenes Hovedstad, hvor børn lærer gennem leg og er skabende verdensborgere?

Legen er for os målet, og den er værdifuld i sig selv. Samtidig er legen en fantastisk kilde til læring. Vi vil fremme kreativitet, nysgerrighed, fællesskab, nærvær og fysisk aktivitet gennem leg i naturen. De egenskaber skal vi nemlig bruge hele livet. Vi ønsker at opbygge og inspirere til en stærkere forbindelse med naturen ved at invitere både børn og voksne til at lege og dele oplevelser sammen i skoven.

Hvad er der specielt for børn?

Hos WOW PARK har vi en fantastisk blanding af muligheder for at være kreativ, fri, klatre, kravle, svinge og rutsje og blive udfordret på alle niveauer. Den vildeste WOW PARK-skov tilbyder både høj intensitet og samtidig også ro til alle børn og deres familier.

Vi ser leg som målet, fordi legen er så værdifuld i sig selv. Med legen vokser og lærer vi, og hos WOW PARK vil vi  fremme særligt den fysiske leg for at stimulere kreativitet, nysgerrighed og fællesskab. Det passer perfekt til Børnenes Hovedstads vision. – Jacob Hindhede, Medejer af WOW PARK.

FAKTA:

Grundlæggelsesår:

2020 (WOW PARK Billund), 2013 (WOW PARK Skjern)

Sektor:

Turisme og uddannelse

Hvor mange børn udvikler deres kompetencer hos jer hvert år?

Vi forventer at få ca. 100.000 gæster om året, ca. 40.000 af dem vil være børn. 

Hvor mange dage om året tilbyder du børn aktiviteter, som udvikler deres kompetencer?

Ca. 180 dage om året.